Kun ved at kende oplandsbyernes ønsker, er vi i stand til at udvikle oplandet og skabe en hel kommune.
Derfor har jeg også været i dialog med borger-, sogne- og lokaleforeninger i flere byer. Jeg har spurgt dem, hvilke ønsker de har for byen, og herefter har jeg vurderet, om det er ønsker, som jeg er i stand til at hjælpe med. Jeg skal naturligvis kunne bakke op om ideen, herunder økonomien i projektet og slutteligt, så skal jeg overbevise de andre partier om, at vi skal imødekomme et givent ønske.
Til langt de fleste projekter kræves der penge, og disse kan enten findes i puljer, hos fonde eller på budgetseminar. Trods et budget på 3.3 milliard, så er der ganske få penge at gøre godt med på budgetseminaret, men det er altså her, der skal findes mider til projekterne i Janderup. Det sker i praksis ved, at de enkelte partier og udvalg fremsender ønsker til budgettet.
Opfordring
Jeg vil gerne vide, hvilke ønsker I har i din by. Hvilken retning er det, I ønsker at udvikle jeres by i? Hvad er der brug for, hvad er det vigtigste? Kontakt mig, hvis du gerne vil have, at jeg får kendskab til din bys ønsker for fremtiden.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter