Vores handicappede
Handicappede – og deres familier
Jeg finder det afgørende, at kommunen løser sine opgaver i forhold til pleje og omsorg på en måde, der er værdig for såvel brugere, som personale og pårørende. Ingen har valgt at være handicappet, og ingen har valgt at være pårørende til en handicappet. Taler man med handicappede og deres familier, så hører vi for mange historier om, at man skal kæmpe for sine rettigheder.
- Varde Kommune skal proaktivt orientere om muligheder og rettigheder for handicappede
- Varde Kommune skal formidle de sværest forståelige regler ved hjælp af animationer
- Varde Kommune skal naturligvis følge loven. Er man i tvivl skal det komme den handicappede til gode
Kommunen har haft ansvaret for handicapområdet i hele 13 år, men besidder ikke den nødvendige specialiserede viden. For eksempel viser opgørelser over fejl på voksen- og børnehandicapområdet for 2019, at cirka halvdelen af de påklagede afgørelser blev omgjort (på landsplan). En stor gruppe mennesker med behov for hjælp oplever i stigende grad at få frataget eller at få afslag på ydelser, som de har behov for, og som de efter serviceloven er berettigede til. Det har den konsekvens, at mennesker, som gerne vil kunne leve og bidrage på lige fod med resten af befolkningen, fratages denne mulighed.
Lige nu spilder kommunen ressourcer på at træffe forkerte afgørelser og på at lave fejl i sagsbehandlingen. Dette skal ændres, så vores fælles bidrag til velfærdssamfundet går til den rigtige hjælp i rette tid til de mennesker, der har behov for og ret til hjælp og støtte. Uanset hvad, vil det være afgørende, at den myndighed, der skal træffe afgørelserne, ikke samtidig skal finansiere den. Risikoen for økonomisk motiverede afgørelser skal fjernes, så mennesker med handicap og psykisk sårbarhed får den hjælp, de har behov for og ikke den hjælp, myndigheden mener, den har råd til.
Kommunen har i 13 år haft ansvaret for at bevilge hjælp og støtte til mennesker med handicap og psykisk sårbarhed, men havde i 2019 den hidtil højeste omgørelsesprocent. Det er derfor en overvejelse værd, at flytte handicapområdet over til f.eks. Regionerne. En naturlig placering i tæt tilknytning til sygehusene og psykiatrien, hvor borgerne grundet deres diagnose, ofte allerede er tilknyttet. Der er den nødvendige specialviden, og borgerne vil ikke længere være kastebold mellem to myndigheder. Handicappede oplever ofte at være kastebold mellem region og kommune, da behandlingen foregår i regionen, men den efterfølgende støtte skal varetages af kommunen. Der kan være uenighed om, hvornår en hjælp skal betegnes som behandling, og hvornår det er støtte, hvilket kan efterlade borgeren helt uden hjælp.
Aflastning – genoptræning
Jeg vil arbejde for, at der er mulighed for aflastning for familier med plejekrævende familiemedlemmer, og det ligger os meget på sinde, at handicappede får tilbud om genoptræning for at forbedre deres fysik og livskvalitet – vel og mærke tæt på eget hjem.
Gode adgangsforhold for handicappede
Slutteligt vil jeg arbejde for, at der i naturen, på udvalgte steder er gode adgangsforhold for handicappede. I rigtig fint eksempel er ellipsen ved Filsø.
YDERLIGERE PUNKTER
- Kommunen skal overholde lovgivningen på handicapområdet
- Kommunen skal formidle de sværest forståelige regler ved hjælp af en animation
- Økonomien må ikke afgøre om folk får den rigtige hjælp i form af aflastning, genoptræning os
- Det bør overvejer, om der bør indsættes en eller flere uvildige rådgivere til personer med særlige behov samt pårørende.
- Flere handicap p–pladser.
- Adgang til stranden for kørestolsbruger.
- Fokus på at finde det rette tilbud til børn og voksne.
- Tildeling i skoleregi skal afspejle det enkelte barn.
- Eksterne fagpersonale skal have bedre kendskab til de enkelte diagnoser.
- Specialuddannet uddannelsesvejleder ønskes.
- Elevernes stampladser skal være faste og ikke opbrydes pga elevtilgang mm.
- Små grupper med plads til fordybelse ønskes.